BI klar til første stik i DM-finale

Bordtennis 22. april 2003 08:00
BRØNDERSLEV: - Uafgjort 5-5 vil være et godt resultat før returkampen lørdag i Brønderslev. Vi må bare ikke tabe i Virum, siger Jan Lynge, sportschef i BI, før aftenens første DM-finale i bordtennis for mænd i Virum. BI mønstrer vanen tro kvintetten Morten Knudsen, Kim Høgsberg, Claus Junge, Rasmus Jespersen og Søren Jensen, og BI har besejret netop Virum to gange tidligere i denne sæson. Begge gange har Kim Høgsberg optrådt i 2. parkyds. - Det kan taktisk også blive løsningen i den første DM-finale, men vi får se, fortsætter Jan Lynge. BI er regerende danske mestre efter at have besejret Thyland i finalen i fjor. En busfuld BI-fans tager den lange tur til Virum i dag, og på lørdag kommer det næppe til at gå stille af i returkampen på Hedegårdsskolen i Brønderslev.jeri
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...