Håndbold

BI møder Aalestrup hjemme i Jysk Cup

BRØNDERSLEV: BI's serie 1 damer i håndbold har i femte runde af Jysk Cup igen trukket et jyllandsseriehold som modstander, nemlig Aalestrup IF, som BI'erne møder i aften i Brønderslev Hallen. I fjerde runde besejrede BI-holdet Aabybros jyllandsseriehold 24-21, endda på udebane, så der er håb om endnu en sejr i opgøret mod Aalestrup, der på papiret ligner en modstander med nogenlunde tilsvarende styrke som Aabybro. Aalestrup IF ligger på en sjetteplads i jyllandsseriens pulje 2 med beskedne seks point for 11 kampe. Til sammenligning har Aabybro opnået 11 point i 14 kampei pulje 1. BI ligger i øjeblikket i toppen af serie 1, og med hjemmebanefordelen i baghånden, står holdet umiddelbart med ganske gode vinderchancer. - Vi kan stille i stærkeste opstilling, idet der hverken er forhåndsafbud eller skader. Det har knebet med haltimer på det seneste, og det er ikke så heldigt. Med kampen i Jysk Cup får vi en ekstra god træning forud for det vigtige opgør på søndag på udebane mod Tårs-Ugilt - et af de hold som ligger i baghjulet på os tophold, fortæller BI-holdleder Per Jensen. P.S.