BI's damehold skal møde divisionsreserver

Fodbold 20. april 2003 08:00
BRØNDERSLEV: Det bliver en spændende, men nok også vanskelig opgave, BI's dame-jyllandsseriehold i fodbold kommer på, når holdet mandag eftermiddag på BI-Centeret tager imod Thisted. Thisteds førstehold spiller i 1. division, og det er således divisionsreserver BI'erne kommer til at stå ansigt til ansigt med i tredje spillerunde. BI har spillet en kamp uafgjort og tabt en. - Vi kan forvente, at Thisted vil spille i højt tempo, men i øvrigt er det en modstander, vi ikke skal være bange for, idet vi i fjor fik fire ud af seks mulige point i de to indbyrdes kampe. - Sidst i Lemvig peb flere af vore spillere i de hårde nærkampe, og det skal vi have lavet om på. Vi må gerne skubbe igen, og så kunne det være dejligt, om vi kunne få løsnet op for målscoringen, siger BI's holdleder John Sørensen. Med hensyn til det at finde netmaskerne, hviler der et vist pres på Inge Holland, der ikke var med i Lemvig, men atter er tilbage. BI-spilleren blev suveræn topscorer i fjor, men har altså forsat denne sæsons første scoring til gode. BI må undvære Maiken Nielsen, der er forhindret. P.S.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...