BI vandt topkamp

Fire spillere manglede, men de vandt alligevel

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Selv om Brønderslev Idrætsforening manglede fire førsteholdsspillere i serie 1-kampen mod Aalborg Freja, vandt holdet alligevel topkampen med 3-1.

- Og det gør mig virkelig stolt, siger BI-træner Kim Nielsen.
Han roser ikke mindst den bredde, der er kommet ind i truppen, og at alle kæmper et hundrede procent og følger taktikken.
- Banens bedste spiller var vores midterforsvar Dennis Gregersen, der i det hele taget har flyttet sit spil ekstremt, og især hans omgang med bolden er super, siger Kim Nielsen.
Bjarke Smidt scorede to mål, og viste dermed sin vigtighed for BI. Henrik Kragelund var for 10 måneder siden målmand for Lindholm men mistede lysten til at stå på mål.
Mod Aalborg Freja viste han stærkt spil på den centrale midtbane for BI.
- Aalborg Freja er holdet med de bedste spillere i serie 1, så derfor er jeg ekstra stolt over sejren, siger Kim Nielsen, der har fået en perfekt start med sit mandskab i BI.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.