BI-veteran tog guldet
Ved DM for veteraner vandt Peter Bruhn suverænt i Veteran 50 Elite
BRØNDERSLEV: Efter sejre på 3-0 i både kvartfinale, semifinale og finale sikrede Peter Bruhn fra BI Bordtennis sig en suveræn guldmedalje ved DM for veteraner.
Mesterskabet kom i hus i klassen Veteran 50 Elite, og undervejs besejrede han modstandere, der på papiret er bedre, men den seneste tids ekstra træning bar frugt ved DM.
Til daglig spiller Peter Bruhn på BI’s bedste hold i 1. division, og her er der ind imellem modstandere, der er mindst en generation yngre.
I konkurrencen med sine jævnaldrende kørte spillet optimalt, og DM-guldet er mindst lige så fortjent, som det er overraskende.
Desuden vandt Peter Bruhn en bronzemedalje i double sammen med klubkammeraten Knud Brunbjerg.
I den kommende weekend er det BI drengedivisionsholdet, der drager til Odense for at kæmpe om DM-medaljer.
I BI Bordtennis håber man, at de nu blevet inspireret af DM-guldet til veteranen Peter Bruhn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.