Bibliotek runder tre år i fin stil

Tirsdag kunne Hjørring Bibliotek i Metropol fejre sin tre års fødselsdag.

Biblioteker 12. april 2011 20:31

Siden biblioteket flyttede til indkøbscentret er besøgstallet vokset eksplosivt. Siden åbningen har Hjørring Bibliotek trukket rigtigt mange folk til - endda flere end både personalet og politikerne havde turdet håbe på inden åbningen - og her i april rundede antallet af besøgende den første million! Foruden de mange daglige og lokale brugere i alle aldre er Hjørring Bibliotek stadig rejsemål for mange grupper fra det ganske land samt jævnligt også fra udlandet. Disse besøgende kommer rejsende for at få inspiration til indretning af deres bibliotek, firma og institution eller for at finde inspiration til deres arbejde eller uddannelse. - Selv om det er gået rigtig godt siden åbningen, betyder det bestemt ikke, at biblioteket står stille i sin udvikling. De rigtigt mange daglige brugere har i sidste uge været genstand for en tilfredsundersøgelse, og med i alt mere end 500 besvarelser er der samlet et materiale, som må kunne give ideer til forbedringer, siger publikumschef Janni Sørensen. Besøgstallene ser i runde tal sådan ud: 2008: 230.000 besøgende. 2009: 345.000. 2010: 335.000. 2011: Til og med 11. april: 95.000 besøgende.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...