Bibliotekar på skærmen

Lida Wen­gel læg­ger ud med at in­ter­viewe Kir­sten Tho­rup, der har ud­sendt en ny ro­man om ti­den op til An­den Ver­dens­krig.

Lida Wen­gel læg­ger ud med at in­ter­viewe Kir­sten Tho­rup, der har ud­sendt en ny ro­man om ti­den op til An­den Ver­dens­krig.

AALBORG:Lida Wengel er til daglig ansat som bibliotekar på Det nordjyske Landsbibliotek i Aalborg. Men Lida har også andre talenter, som om kort tid kan opleves på tv. I slutningen af oktober skal hun interviewe forfatteren Kirsten Thorup til DK4-programmet Litteratursiden. Det bliver først sendt i december, men så kommer det også på skærmen i flere omgange. Allerede i november får Lida Wengel lejlighed til at interviewe Kirsten Thorup på årets bogmesse i Forum, hvor DK4 og Litteratursiden har en stand. Og bibliotekaren lægger ikke skjul på, at hun har sommerfugle i maven. - Det værste er kameraet. På en måde skal du spille en rolle, men på den anden side skal du også forsøge at være dig selv, siger Lida Wengel, som vil tale med Kirsten Thorup om hendes nye bestsellerroman ”Førkrigstid”, der handler om livet og menneskene i en lille by på Fyn i årene op til Anden Verdenskrig. Og Lida har forudsætningerne for at skabe en indholdsrig samtale. Til daglig er hun i bibliotekets afdeling for litteratur og sprog, hvor leverer anbefalinger af skønlitteratur til www.litteratursiden.dk. Det var via hjemmesiden, at hun blev klar over, at DK4 søgte nye værter til deres litteraturprogram, og Lida faldt for udfordringen, og efter et par omgange med skærmtest, er hun nu klar til at gøre karriere på tv. term