Lokalpolitik

Biblioteker hårdt ramt af sparekniv

I seks af 11 ny nordjyske kommuner bruges færre penge pr. indbygger end før reformen

De nordjyske biblioteker har fem millioner kroner mindre at gøre godt med i år. Arkivfoto: Morten Juhl/Scanpix 2006

De nordjyske biblioteker har fem millioner kroner mindre at gøre godt med i år. Arkivfoto: Morten Juhl/Scanpix 2006

NORDJYLLAND:De nordjyske biblioteker har i år fem mio. kr. mindre at gøre godt med end sidste år. I halvdelen af de ny nordjyske kommuner benyttede politikerne sammenlægningen pr. 1. januar i år til at sænke udgiften pr. indbygger til biblioteksdrift. Det viser en ny opgørelse fra Indenrigsministeriet. Ministeriet har sammenholdt udgiften i de gamle og nye kommuner i Region Nordjylland. Sidste år blev der brugt 408 kr. pr. indbygger til biblioteker. I år er tallet 398 kr. I Aalborg Kommune er reduktionen størst. I de fire kommuner, der blev til Aalborg, brugte man i 2006, hvad der svarer til 448 kr. pr. indbygger på biblioteker. I år er der afsat 418 kr., hvilket er 6,7 pct. mindre. - Mange kommunalpolitikere har haft let ved at få øje på bibliotekerne, når de skulle finde flere penge til ældre og børn. Hovedargumentet er, at ny teknologi giver mulighed for at spare. Men politikerne overser, at bibliotekerne samtidig har brug for at udvikle sig for at leve op til de krav, en moderne bruger stiller, siger lektor Marianne Hummelshøj Holm, der på Danmarks Biblioteksskole i Aalborg har forsket i borgerservice og brugerbetjening. Per Bisgaard (V) fra Aalestrup, der er næstformand i Danmarks Biblioteksforening og samtidig formand for kultur- og fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, var i efteråret med til at lukke fire biblioteksfilialer. Og han tror, at de resterende tre filialer også let kan komme i farezonen - hvilket han ikke nødvendigvis finder negativt. - Hovedproblemet er, at man i hovedparten af landets kommuner ikke bruger besparelsen ved at lukke filialer med lavt udlån til at styrke biblioteksvæsenet på anden vis, men sender de penge, der spares, over i andre sektorer, siger Per Bisgaard. Konsekvensen kan blive, at en kommune som Vesthimmerland forpasser en mulighed for at give sig selv et løft, mener Venstremanden. - Vi har et lavere uddannelsesniveau end mange andre egne af landet. Bibliotekerne er centrale for at give flere lyst til at uddanne sig, så en investering i bibliotekerne ville med garanti tjene sig selv hjem over en årrække. Derfor er det i et regionalt perspektiv også helt galt, at Aalborg bruger næsten 40 pct. mere pr. indbygger på biblioteker, end vi gør hos os, siger Per Bisgaard. Han mener, at lokalpolitikernes spareiver netop her blandt andet skyldes manglende kendskab til bibliotekerne. - Alt for mange af mine kolleger tror, at biblioteket kun er et sted, hvor man kan låne bøger, siger han.