Biblioteker reddet fra lukning

Politikerne overvejer mere cafeagtige tilbud

Nørresundby 20. september 2002 08:00

AALBORG: Selv om bibliotekerne i Aalborg Kommune fortsat skal spare 2,5 millioner kroner undet ét næste år, undgår de fire truede biblioteker i Nørresundby, Hasseris, Gug og Sulsted lukning. Efter forslag fra Det radikale Venstre iværksættes i stedet en analyse af hele biblioteksstrukturen. En analyse, der sagtens kan ende med at det nuværende antal biblioteker bevares, men nogle af dem i en anden form end i dag. - Vi skal have kigget på, hvordan lokalbibliotekerne kan fungere mest ideelt i det moderne Danmark. Det er ikke sikkert, at de skal have så mange bøger på hylderne mere, men i højere grad være et lokalt samlingssted med IT, tidsskrifter og aviser, siger skole- og kulturrådmand Nils Bell (V). Han mener, at borgerne, som benytter biblioteksfilialerne, må affinde sig med, at de ikke fremover kan låne en bestemt bog straks. I stedet kan de bestille den, eventuelt via internettet. - I det kommende bibliotek i Haraldslund går vi en skridt i den retning. Her bliver der helt bevidst færre hyldemeter bøger end i vestbyens nuværende bibliotek i Dannebrogsgade. Biblioteket indvies sammen med den nyrenoverede svømmehal 30. oktober. Nils Bell regner bestemt med, at erfaringerne i Haraldslund kan bruges, når den fremtidige biblioteksstruktur i Aalborg Kommune skal formes.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...