Biblioteker uden tråde

Løgstør Bibliotek har været forsøgskanin i projekt med trådløse forbindelser - og nu er de øvrige med

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bo Jacobsen, der er chef for bibliotekerne i Vesthimmerlands Kommune.

Efter at et forsøg med gratis trådløst internet på Løgstør Bibliotek har vist sig at være en kæmpesucces, så er ordningen nu blevet udvidet til biblioteker nei Farsø, Aars og Aalestrup. - Vi har gennem tre år haft muligheden på biblioteket i Løgstør, men i sommer eksploderede interessen. Her var der rigtig mange turister, som havde deres bærbare computere med og derfor kom ind på biblioteket for at blive koblet på internettet, fortæller bibliotekschefen i Vesthimmerlands Kommune, Bo Jacobsen. De folk der kommer til biblioteket med deres bærbare computer får et password, og kan herefter kvit og frit bruge en 10 megabit-forbindelse. - Vi har god kapacitet på vores forbindelser rundt omkring på bibliotekerne, så derfor betyder det ikke noget, at der er mange koblet på samme tid. Og vi synes, at gratis internet er et rigtig godt tilbud på biblioteket, siger Bo Jacobsen. Han oplyser, at det i Løgstør specielt er turisterne, der har benyttet sig af tilbuddet. - I Aars ser det lidt anderledes ud. Her er det især unge fra uddannelsesinstitutionerne, der benytter f.eks. ventetiden indtil busafgang til at gå på internettet, siger Bo Jacobsen, der ser tilbuddet som en del af den "public service", som bibliotekerne bør tilbyde.