Biblioteket æblehyggede

Duften af røde æbler, efterår og løvfald var håndgribelig i weekenden på Brønderslev Bibliotek.

Pigerne Joan Eriksen (th) og Nina Zhang Christensen tog del i æblehyggen på biblioteket. Foto: Bente Poder
Biblioteker 25. oktober 2011 11:23

Mellem ophængte edderkopper, halloweenstemning og bøger stod Susanne Thomsen fra Æblegården Baksminde i Asaa og indbød alle interesserede til at smage på det, hun lever af - æbler og alt det skønne, de kan blive til. Bent Jørgensen, fra børneafdelingen, havde inviteret Susanne Thomsen og alle æblerne - blandt andet for at give biblioteksgæsterne en god oplevelse inden efterårsferien slutter, og så selvfølgelig for at lære børn og voksne noget om det at dyrke æbler. Derfor var det også konkurrencer i massevis. Blandt andet kunne børn i alle aldre prøve at lave den længste æbleskræl, og mange tog udfordringen op. Blandt andet Joan Eriksen og Nina Zhang Christensen kastede sig ud i kampen, selvom det ikke var en let opgave med æble i hånd.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...