Biblioteket inviterer til hatteteater

Biblioteker 10. februar 2003 07:00

SÆBY: Sæby Kommunes bibliotek inviterer børn fra seks til 12 år til en anderledes teaterforestilling. Der er tale om et professionelt improvisationsshow med hatte, børn og historier, hvor historiefortæller Asger Rasmussen fra det århusianske børneteater, HonningBanden, vil præsentere en unik forestilling med børn i hovedrollerne. På scenen hænger 20 forskellige hatte. En gruppe børn fra publikum inviteres op på scenen. Her vælger de hver en hat og en rolle, som de synes passer til lige netop den hat. Så kan forestillingen begynde, og med hjælp fra publikum og børnene på scenen opstår den ene vanvittige historie efter den anden. Børnene har mulighed for at opleve hekse, spøgelser, mariehøns, rummænd, løver, riddere, rockere og meget, meget mere. Tag vennerne med, sæt hatten på hovedet, og vær med i denne kreative teaterleg. Arrangementet finder sted på Sæbygaardskolen tirsdag 18. februar om eftermiddagen. Billetter kan afhentes eller bestilles på Sæby Bibliotek fra på onsdag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...