København

Bid i betjent gav fængsling

KØBENHAVN:En 50-årig mand var forkølet og nøs. Sådan forklarede han i dag i dommervagten i København, hvor han blev sigtet for at spytte en politibetjent i ansigtet og for at have bidt ham i lår og hånd efter demonstrationen mod Israels krigsførelse i Gaza. Folks retsfølelse kræver, at manden skal bag tremmer, fastslog dommeren og fængslede ham for 13 dage. Hun afviste protesten fra mandens forsvarer under grundlovsforhøret. I alt besluttede politiet at anholde op imod 100 mennesker af præventive årsager efter den store demonstration. Der blev kastet med sten mod politiets køretøjer og affyret kanonslag./ritzau/