Aalborg

Bid til heste vinder Nordjyske Nyskabere 2016

To HF-elever fra Nørresundby Gymnasium vandt Region Nordjyllands iværksætterkonkurrence

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fem grupper unge iværksættere konkurrerede i Region Nordjyllands konkurrence,”Nordjyske Nyskabere 2016”, om at udtænke den bedste iværksætteridé.

AALBORG:To HF-elever fra Nørresundby Gymnasium havde den bedste ide til Nordjyske Nyskabere 2016. Konkurrencen udskrives af Region Nordjylland for at få flere unge iværksættere.

Vinderne blev kåret på Utzon Center i Aalborg blandt fem finalister og blev fejret med check, champagne og konfetti, der blev skudt ud over vinderne.

Produktet kaldes Noble bit. Det er et bid til heste, udformet i plastic, som dyppes i varmt vand og derefter sættes i hestens mund, som den former sig efter i løbet af nogle minutter.

Det nyopfundne bid til heste er udført i en speciel plasttype, der kan opvarmes og derefter formes. Det kan man gøre flere gange. Foto: Nicolas Cho Meier

Det nyopfundne bid til heste er udført i en speciel plasttype, der kan opvarmes og derefter formes. Det kan man gøre flere gange. Foto: Nicolas Cho Meier

Der er et stort marked for det nyopfundne produkt.

- De har en fantastisk ide, den er ganske simpel, og der er et enormt potentiale i at få den ført ud i livet, siger Otto Kjær Larsen (V), Region Nordjylland, der er formand for vinderkomitéen.

Fakta

Nordjyske Nyskabere er Regionsrådets innovationskonkurrence for unge på de nordjyske ungdomsuddannelser. Konkurrencen styrker deltagernes lyst og evne til at tænke og arbejde innovativt og kreativt i forholdt til at få nye ideer, udvikle dem og forsøge at realisere dem.

Vinderen får en samlet præmiepakke til en værdi af 80.000 kr., som består af 25.000 kr. samt professionel rådgivning til videreudvikling af virksomheden.

Yderligere informationer

1. plads:

Noble Bit fra Nørresundby Gymnasium og HF udvikler et bid til heste, der ikke skader hestens mund, og som former sig efter den enkelte hests anatomi

2. plads:

Multi Inhale Mate fra SOSU Nord og Tech College udvikler en inhalator, der gør det nemmere for patienter med dårlig lungekapacitet at inhalere deres medicin.

3. plads:

Flex-pax fra Tradium - HHX. Holdet udvikler en transport- og fragtforbindelse mellem kunde og vognmand, der sikrer at færre vognmænd kører tomme hjem efter at have afleveret deres varer.

4.-5. plads:

Cykelvennerne fra Aalborg Handelsgymnasium Turøgade har løsningen på, hvordan flere små børn kan cykle i skole, selvom forældrene ikke har tid til at cykle sammen med dem om morgenen.

Perfectbit fra Aalborg Handelsgymnasium Turøgade udvikler en skruetrækker, der passer i alle skruer uanset kærv.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.