Udland

Biden besøger Ukraines naboer

USA's vicepræsident besøger Polen og Litauen i næste uge, hvor han vil drøfte Ukraines suverænitet.

Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, skal mødes med Polens præsident og premierminister samt præsidenterne fra Estland, Letland og Litauen i næste uge.

Møderne vil foregå i Warszawa og Vilnius, og her vil Biden forsikre landenes ledere om Natos forsvarsforpligtelser, lyder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.

- Under hans møder vil vicepræsidenten konsultere omkring de næste skridt for at støtte Ukraines suverænitet og territoriale integritet og forsikre om vores fælles forsvarsforpligtelser under den Nordatlantiske Traktat og vores konstante støtte til alle vores allierede og partnere i Europa, meddeler Det Hvide Hus.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.