Musik

Bidt af en skarp saks

Bit er kunstnernavnet for Karen Bit Vejle - nordjyde, bosat i Trondheim, succesrig tv-producer og psaligraf med udstilling på Nordjyllands Kunstmuseum næste år.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Karen Bit Vejle – klipper i papir. Kun ikke, når hun er i bad. (Foto: Jørgen Lind)

Bit er psaligraf. Det præsenterer hun sig nu aldrig som. De færreste kender den stilling og ville tro, at den ligger et sted mellem psalmedigter og grafisk tegner. Hvilket ikke er korrekt. Det, Bit beskæftiger sig med, er at klippe i papir. ”Psaligrafi” betyder at tegne/male med saks. Et psaligrafisk værk er lavet af et stort, sammenhængende stykke papir og klippet udelukkende med saks. Så er det på plads. Karen Bit Vejle med adresse i den norske domkirkeby Trondheim er en af de få skandinaver, der arbejder seriøst med papirklip. Enhver kan købe et færdigt mønster og lave et sjovt billede til sine børnebørn ved at sakse sig igennem et A4-ark, men det kommer der ikke nødvendigvis kunst ud af. Bit – det er hendes kunstnernavn – udformer selv sine motiver, og størrelsen på hendes værker kan løbe op i flere kvadratmeter. Faktisk er det først i en moden alder, hun er sprunget ud som psaligraf. Det hele sker i denne tid. Hun har et par store arrangementer og opgaver i år, og i 2009 viser hun sine værker på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Det er ikke hver dag, den hæder overgår en hidtil ukendt kunstner langt oppe i Norge. Og så en papirklipper ... Historien begynder i Danmark. - Jeg født i Ejby på Fyn, men da min far samme år fik stillingen som sparekassedirektør i Brovst, flyttede vi dertil. Jeg er opvokset på en gård fem km fra Brovst. Mens min far passede sit pengeinstitut, drev min mor ejendommen med islandske heste, Herford-kvæg og juletræer. Det var en god, jysk opvækst, mindes Bit, i dag 49 år. Mens jeg læste på AUC i Aalborg, traf jeg en vaskeægte nordmand (professor Arnulf Kolstad, der er en ivrig og frygtløs deltager i den offentlige debat om mange forskellige emner, red.). Han syntes, vi skulle stifte hjem og få nogle unger nord for Dovrefjeld. Det gjorde vi så. - Efter 15 år med hjemlængsel er jeg langt om længe faldet til ro og synes, det er helt ok at bo ved Nidelvens bred. Laver succes-tv - Efter at være flyttet til Norge var førstevalg som arbejdsplads NRK, det norske sidestykke til Danmarks Radio. Jeg var heldig at få en fod indenfor – selv om jeg talte ”dorsk”. Da jeg arbejdede som en hest, steg jeg rask i graderne. - Lige indtil for nylig, gennem en halv snes år, var jeg chef for et af Norges allermest sete programmer med mellem 900.000 og 1,4 million seere pr. udsendelse. Programserien hedder ”Tore på sporet”, og DRs succesrige ”Sporløs” er simpelthen rent røvergods, snuppet fra vores idékoncept. For et par år siden tog jeg min redaktion med på seminar i København og inviterede da ”Sporløs”-redaktionen på kaffe og kage og en kollegial snak. Det var smadderhyggeligt, og nu samarbejder vi skam over grænsen, når der dukker sager op, hvor vi kan hjælpe hinanden. Efter 12 år i ”Tore på Sporet”-redaktionen har Bit valgt at forlade programmet og arbejder nu som projektleder med en anden underholdningsproduktion i NRK. Hvad Bit glemmer at fortælle er, at ”Tore på Sporet”s populære ankermand, Tore Strømøy, også blev hendes kæreste. For nogle år siden blev hun med egne ord ”lykkelig skilt” fra sin professormand. - Når mine kollegaer holder fyraften, ferie og weekend, så ligger de på sofaen, spiller golf, træner eller drikker øl. Jeg klipper – hele tiden. Det eneste sted og tidspunkt, jeg ikke klipper, er, når jeg er i bad, fortsætter Bit. Hun var 16 år, da hun blev bidt af psaligrafien. I Tivoli i København så hun en dame klippe papirsilhuetter. Bit gik lige hjem og prøvede selv, og siden har hun ikke lagt saksen fra sig. Gennem de mange år har hun udviklet sin egen teknik, symbolverden og stil. - Der er utroligt få papirklippere nu til dags, og jeg har faktisk aldrig mødt nogen. På afstand kender jeg jo H.C. Andersens små papirklip, de er jo dejlige. - De sidste to år har jeg haft glæden at få vældig meget opmærksomhed omkring mine papirklip. Blandt andet har jeg designet dekoren til et nyt service for Porsgrund Porselænsfabrikker og tæpper, duge og puder for den anerkendte virksomhed Røros Tweed. I marts var jeg festivalkunstner ved ”Vinterfestspillene i Bergstaden”, der er en stor kammermusikfestival i Rørås. Abstraktion over klassisk musik - Det er ligesom det hele kommer på én gang. Til vinter holder jeg separatudstilling på Nordenfjelske Kunstindustrimuseum herhjemme i Trondheim. Mit hovedværk bliver en bestillingsopgave for Vinterfestspillene: Et 5 x 1.05 meter stort papirklip. Værket er en sammensat komposition bestående af flere elementer. Hovedtemaet er en abstraktion over Sjostakovitjs Trio nr. 1 Opus 8. I et underliggende tema udfolder sig en arabesk spundet over de fire årstider plus den femte. Hele værket indrammes af en stram, ornamental mønsterbygning af snekrystaller. Hvis det ikke var, fordi Sjostakovitj-klippet måtte deles op i sektioner for at blive monteret i glas, ville det sandsynligvis have været verdens længste, sammenhængende papirklip. Jeg kender i hvert fald ikke andre værker, der er så store. Udstillingen, som åbner 22. november, har indtil videre den let forståelige arbejdstitel ”Papirklip”. Den kommer til at dække 300 kvadratmeter og omfatte 75 arbejder. Udstillingen er fra begyndelsen planlagt som en fire år lang vandreudstilling. Fire måneder næste år vises den på Blaafargeverket i Modum, som årligt har en kvart million besøgende. Den dansker, der senest har udstillet på kunstcentret, var dronning Margrethe. Nordjyllands Kunstmuseum står på programmet med åbning i november eller december næste år. Det er formentlig første gang, en papirklipper har en separatudstilling på et dansk kunstmuseum. - Jeg glæder mig rigtig meget til at udstille i Danmark. Danskerne vil kunne forstå, hvordan jeg som barn begyndte med at klippe gækkebreve – det er en tradition, man ikke kender i Norge. Og så er jeg da en lille smule stolt over at kunne præsentere mine papirklip på produkter, lavet af norske flagskibe inden for bl.a. porcelæn og tekstil - og fra selveste Nidarosdomen, Norges nationale helligdom. For dem har jeg i år designet et vævet dåbstæppe, som kun sælges i domkirkens Formidlingssenter. Hele første oplag blev i øvrigt revet væk på fjorten dage. - Dåbstæppet har været en specielt dejlig opgave, fordi et lille barn var på vej i min egen familie. For et par uger siden gjorde et af mine tre børn mig til farmor. Grieg Trio spiller til - Allermest glad er jeg måske for at have Grieg Trio som en del af udstillingskonceptet. Den berømte trios tolkning af Sjostakovitjs 1. pianotrio opus 8 var inspirationskilden til mit bestillingsarbejde for kammermusikfestivalen. Trioen spillede ved afsløringen af værket, og jeg havde den store glæde, at de tre fantastiske musikere ville samarbejde videre med mig. Det betyder, at der bliver mulighed for at opleve Norges fremmeste klavertrio i forbindelse med min udstillingsturné. Ligger under gulvtæpperne Som kunstner arbejder hun hjemme. Gulvet er lagerplads. De fleste af de ting, der skal med på debutudstillingen, opbevares under tæpperne i stuen. - Papirklip er en stille og rolig kunst. Et øjebliks hastværk kan ødelægge mange dages, ja ugers arbejde, fortæller hun. Hendes arbejder er som regel en kombination af foldning og ren frihåndsklipning. Når man klipper i foldet papir, skabes der symmetri i motiver, borter og ornamenter. I midterfelterne arbejder hun oftest med ufoldet papir. Hele Sjostakovitj-klippet lavede Bit uden at folde papiret. Hendes arbejder er gennemtænkte. Før det allerførste klip ved hun, hvordan det færdige værk kommer til at tage sig ud i mindste detalje. Hun gør heller ikke brug af skitser, men ser motivet for sig og går umiddelbart til angreb på det med sin skarpe saks. Bit løber aldrig tom for ideer. Hvor hun end befinder sig, har hun altid en stor notesblok med sig. I den lagrer hun udklip, tekster og billeder fra aviser og magasiner; og heri noterer hun ting, hun hører, ser og lægger mærke til. - Jeg er et religiøst menneske - i hvert fald i dansk forstand. Hvilket betyder, at jeg ikke er dogmatisk, streng og ”hellig”, præciserer hun. - Det handler ikke om absolutter, men om et ståsted at orientere livet fra; nogle retningslinjer at styre efter og en tryghed, som frigør åbenhed og kreativitet. Jeg beder mit Fadervor hver dag og går gerne i kirke. Kirken giver mig meget, også som rum at være i. For nylig gjorde hun det sidste klip på et større værk, som hun har givet titlen ”Nåde”. - Nåde er et af mine yndlingsord. Et stort og fantastisk begreb, som siger noget om hvilke holdninger og handlinger, der helst bør præge menneskers forhold til hverandre. Om kærlighed, omsorg, håb, solidaritet og barmhjertighed. Noget om en fred, vi kan hvile i, som kommer fra kræfter udenfor og større end os selv. Men det er så meget lettere at klippe end at tale om det. BLÅ BOG Karen Bit Vejle 49 år, nordjyde Bopæl: Trondheim, Norge Profession: Tv-producer Passion: Psaligrafi Separatudstilling i 2009 på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg