Mariagerfjord

Bie Centret er lig med velfærd

BIE CENTRET: Hvad er velfærd? Jo det er, når man tirsdag eftermiddag kan sætte sig blandt andre enlige og lave ting til Bie Centrets julebasar samtidig med, at man får sig en snak. Eller når man mødes torsdag eftermiddag i hyggeklubben hvor man foruden en hyggesnak også fabrikerer trøjer, huer vanter samt sokker og tæpper til et rumænsk børnehjem. Velfærd kan også være, når men flok enlige mænd mødes ved midterbordet i kantinen for at spise Mariannes gode mad samtidig med, at de får vendt verdensbegivenhederne. Det kan også være, når 16 kørestolsbrugere mødes onsdag formiddag med seks frivillige hvor man synger sammen og der bliver læst op for dem. Formiddagen slutter med varm mad i kantinen. (Så vidt jeg ved kan man ikke kalde kørestolsbrugere og rollatorbrugere for raske pensionister). Alt dette og meget, meget mere vil I politikere tage fra os for sølle 815.000 kroner. Når man tænker på, at regeringen har afsat milliarder til velfærd. Så jeg spørger bare: Hvorfor?