Øre- næse- halssygdomme

Bie Centret forbedrer livskvaliteten

BIE CENTRET: Netop hjemkommet efter fra et foredrag med Lotte Rømer i Bie Centret har jeg fået lyst til at skrive om min oplevelse her. Jeg arbejder i dagligdagen som tale- hørekonsulent, og da jeg synes, at Lotte Rømer i artikler og i bøger viser, at der er mange muligheder for positiv livsudfoldelse, selvom man får en funktionsnedsættelse i form af et høretab, havde jeg lyst til at høre, hvad hun kunne fortælle. Da jeg ankom, var der mere end 130 tilhørere, og man måtte hente ekstra stole til. Hvorfor nu det? Selvfølgelig fordi mange mennesker i moden alder ¿ og også før ¿ får en hørenedsættelse, bliver høreapparatbrugere, og må leve med denne ændring i deres hverdag. Mange tror måske, at man er tilstrækkeligt hjulpet med at få et høreapparat, måske en teleslynge eller et andet hjælpemiddel, men sådan er det ikke. Hørelsen er for altid ændret, og det bliver let til et kommunikationsproblem, hvis man ikke har indsigt i, hvad det betyder at have en hørenedsættelse. Det gav Lotte Rømer eksempler på. Hun har selv har et høretab på ca. 80 procent, og kender til problematikken på egen krop. Hendes foredrag boblede af optimisme og gode forslag til, hvordan den hørehæmmede selv kan være med til at forbedre kommunikationen, og hvad man som pårørende skal være opmærksom på og hjælpe til med.