Biersted IF - Vrensted IF 16 – 2

Fodbold 11. oktober 2006 06:00

Biersted IF- Vrensted IF 16-2Kampen i Biersted hallen var de to holds første kamp i turneringen. Rammerne omkring kampen var i top, idet der var speaker på, som præsenterede de 2 holds spillere forud for kampen, ligesom målscorer og gode målmands redninger blev kommenteret i mikrofonen. Forældrene fra begge hold heppede flot på alle spillerne igennem hele kampen. Biersted kom bedst fra start. Johanne Klessen bragte holdet foran på et opløb. Herefter bølgede angrebene frem og tilbage, men uden scoringer. Efter syv minutters spil scorede Johanne igen på gennembrud, hvorefter det var Caroline Birkmose, der med et stregmål bragte Biersted foran 3 - 0. På tre hurtige opløb var Biersted foran 6 - 0, inden Johanne udnyttede et straffekast, således at Biersted ved halvleg var foran 7 - 0. Vrensted kom bedre fra start i 2. halvleg. Der skulle gå 4 minutter inden Emma Olsen scorede til 8 - 0 for Biersted. Vrensted Julie Sørensen reducerede til 1 - 8. Men hurtigt herefter var først Johanne og derefter Anne Andersen på pletten med scoringer. Mette Høj fra Vrensted lavede et flot mål. Stillingen var nu 10 - 2 til Biersted midtvejs i 2. halvleg. Biersted koncentrede sig og scorede i resten af halvlegen yderligere 6 mål på hopskud, stregskud og opløb. Kampen endte med 16 - 2 til Biersted. egge mål havde ære af kampen. Biersteds målscorer blev Johanne Klessen med 9 mål, Anne Andersen 3 mål, mens Emma Olsen og Caroline Birkmose hver lavede 2 mål. Vrensteds målmand Astrid Bonnerup blev ugens small star, mens Biersteds small star blev Maria Tjell, der stod et flot anden halvleg for Biersted. Det var Marias første håndboldkamp. Bjergby/Mygdal IF- Skibsby-Højene IF 1 - 4 På denne solbeskinnede efterårs-aften tog rækkens nr. 6, Bjergby, imod rækkens tophold, SHI, der allerede inden de to sidste runder var sikker på at vinde puljen. De første minutter var lidt famlende fra begge sider, men i kampens 4. minut fik SHI et hjørnespark i højre side, og Stefan Thayalan sprang højere end alle andre, og hans hovedstød gik via underkanten af overliggeren i mål til SHI-føring - et rigtigt flot mål. Efter ca. et kvarters spil fik SHI endnu et hjørnespark, og her stod Mark Mathiasen fri ved den ene stolpe, og han fik drejet bolden i mål til 2-0 til SHI’erne. Umiddelbart herefter var der igen hjørnespark, men Emil Simonsen måtte se overliggeren parere hans venstre-hug. Så skulle vi hen til det 20. minut, før SHI igen fik et....., ja, hjørnespark, og denne gang var det Kasper Bergmann der nåede højest, og flot pandede bolden ind til 3-0 til SHI, hvilket også blev pausestillingen. 2. halvleg startede med et par nærgående forsøg fra SHI’erne, og stadig var det især hjørnesparkene der voldte Bjergby’s forsvar kvaler, men bedst som man ventede endnu en SHI-scoring, slog Bjergby efter 12 minutter en hurtig contra, der afsluttede med en scoring af Jeppe Knudsen til 1-3. Fem minutter senere fik SHI’erne så igen et hjørnespark, og endnu engang satte Kasper Bergmann sig igennem, og pandede 4-1 målet ind med stor kraft. I slut-minutterne belejredes Bjergby målet nærmest, men på trods af flere hjørnespark og langskud blev der ikke scoret mere, og SHI vandt en fortjent 4-1 sejr over et godt kæmpende Bjergby-mandskab Small Star trøjen gik til SHI’s Stefan Thayalan, der på den centrale midtbane ydede et stort løbearbejde, og flot fordelte spillet . Lundergaard IU - Skibsby-Højene IF 1 - 1 På denne mandag aften tog rækkens nummer to, Lundergaard, imod rækkens nr. 1, SHI, i hvad der kunne ligne en afgørende kamp om førstepladsen, men selvom det var rækkens to øverstplacerede, blev det på ingen måde en særligt velspillet kamp; dertil var banen for ujævn, og spil langs jorden var nærmest umuligt. Starten var derfor præget af en del sparken frem og tilbage, men Lundergaard var lige den smule hurtigere på bolden, der gav et lille overtag. Godt 10 min. inde i kampen fik Lundergaard spillet sig i overtal på SHI’s banehalvdel, og fra kanten af feltet sendte Frederik Nikkelsen bolden flot og utageligt i nettet til hjemmeføring 1 - 0. Meget mere skete der ikke i en rodet 1. halvleg, og den større vilje fra Lundergaard spillernes side berettigede halvlegsføringen. De fysisk underlegne SHI’ere mødte ud til 2. halvleg med betydeligt større fight og vilje, end tilfældet havde været i 1. halvleg, og det lykkedes at få spillet flyttet længere op på Lundergaards bane, men dette betød samtidig mere plads til Lundergaards angribere. Efter godt 10 min. af 2. halvleg erobrede SHI bolden i et Lundergaard fremstød; Oscar Madsen driblede sig godt fri langt ude i højre-siden, og om et var et skud eller et indlæg finder vi nok aldrig ud af, men bolden sejlede over målmanden til 1 - 1, og kampen var igen helt åben, og nu begyndte chancerne søreme også at komme. Lundergaard lagde for med et godt og knaldhårdt frisparksforsøg fra midten af SHI’s bane, men en SHI’er fik i sidste øjeblik kastet sig ind i skuddet, og fra hans hoved røg bolden på overliggeren og i spil igen. I den anden ende fik Oscar Madsen en god skudmulighed midt for målet, men Emil Jensen i Lundergaard-målet fik flot pareret. Kort tid efter var SHI’s Mark Mathiasen tæt på at heade et indlæg fra venstre i nettet, men bolden sneg sig tæt forbi stolpen; fem minutter før slutfløjtet kom dog kampens vel nok største chance, da SHI’s Frederik Pedersen fik en flot indenoms-stikning, men han ramte næsten bolden for godt; i hvert fald røg den over målet, og således blev det ved de 1 - 1 Med det uafgjorte resultat holder SHI Lundergaard tre point efter sig; SHI har to kampe tilbage mens Lundergaard blot har en enkelt kamp tilbage Kampens Small Star spiller blev SHI’s Frederik Pedersen, der, på en dag hvor det polerede spil ikke var muligt, viste de fighter-egenskaber der skal til for at vende tilbage i en kamp. Skibsby-Højene IF - Horne KFUM 4 - 1 På denne efterårs-lørdag tog rækkens tophold imod rækkens nr. tre i efterårs-sæsonens sidste runde, og det var samtidig en kamp, hvor samtlige spillere, på nær to SHI’ere, er 1. års miniputter, og niveauet i denne kamp giver forhåbninger om noget stort i næste sæson også. Vinden, der var en hård modstander, stod på langs af banen, og selvom SHI fik modvind i første halvleg, var det alligevel dem der var først ude af startblokken, og i det 8. min. trak Stefan Thayalan sig godt fri i højresiden, og serverede bolden til en helt fri Mads Philip Thomsen, der gjorde det til 1-0. Minuttet efter fik Horne en friløber, men SHI-målmanden reddede flot, og få øjeblikke senere var det SHI der fik “en direktør”, men bolden sneg sig på den forkerte side af stolpen. I halvlegens sidste minut fik Horne et par hjørnespark, og på det sidste mistede SHI’erne helt markeringerne, men Horne-spillerens hovedstød gik lige akkurat over overliggeren, således at 1-0 også blev pausestillingen. I 2. halvleg fik SHI vinden i ryggen, og allerede i det 5. min. blev det 2-0, da Mads Philip smækkede et flot indlæg afsted fra venstre, og ved bagerste stolpe stod Mark Mathiasen klar hvor han skulle, og han scorede sikkert. Efter ca. 10 minutter fik SHI en del hjørnespark, og på et af disse var en Horne spiller så uheldig at sparke bolden i eget mål til en 3-0 hjemmeføring. Blot minuttet efter var der dog fornyet spænding; Horne’s Jonas Thomsen fik bolden i venstre-siden, og uden at se sig tilbage strøg han afsted, og afdriblede på vejen flot et par SHI’ere, inden han bankede bolden flot og utageligt i nettet til 3-1 - helt igennem et klasse-mål ! I halvlegens 19. min. blev kampen dog afgjort; SHI’s Frederik “Hübertz” Pedersen fik energisk tilkæmpet sig bolden i venstre-siden, og strøg afsted mod målet, men i stedet for at afslutte trillede han uselvisk bolden på tværs til en helt blank Emil Simonsen, der havde let ved at score til 4-1, og mere blev det ikke til i en kamp hvor det tekniske niveau så afgjort skal fremhæves. Med 4-1 sejren er SHI’erne klar til kampen om det Nordjyske Mesterskab, der spilles den 15. okt. på AaB’s anlæg. Hos Horne fik Anders Nielsen Small Star trøjen for en altid go’ og positiv indstilling. Hos SHI gik trøjen til Mads Ladefoged, der - på trods af sin position som bagerste mand - var her-og-der-og-alle-vegne idag. Skibsby-Højene - Strandby/Elling 3-16 Fra kampens start var det tydeligt at der var klasseforskel på de to hold. Strandby/Elling ligger ud med at score 2 langskudsmål helt oppe i krydset og med deres gode kropsfinter kunne de få lirket SHI’s ellers godt kæmpende forsvar op. I angrebet kæmpede SHI’s drenge også godt og viste gode takter ved at prøve nogle ting som de ikke før fx. studsaflevering til stregen. SHI’s drenge var blevet advaret lidt i forvejen, idet at Strandby/Elling scorede hele 19 mål i deres forrige kamp og de var derfor indstillet på at holde humøret og kampgejsten oppe, hvilket de også gjorde til fulde. Begge hold fortjener ros for den gode stemning i kampen. SHI’s uddelte small stars trøjen til Jacob N. Christensen for at vise godt blik for spillet både i forsvar og angreb. Skibsby-Højene IF - Bjerby/Mygdal IF 2 - 11Efter at have hilst på hinanden startede en meget velspillet kamp, hvor der fra første fløjt ikke var den store tvivl om hvor man skulle finde kampens vinder, Bjergby viste en meget stor spilforståelse og en meget velspillende målmand holdte SHI fra at komme ind i kampen. Efter pausen var det ellers som om at SHI kom ud med nyt mod og med meget fint spil og næsten utallige forsøg lykkedes det da også at få reduceret med 2 meget flotte mål. Begge hold skal have ros for deres indsats, for de var gode på hver der måde. Ugens Small Star blev denne gang SHIs nr 11 Skibsby-Højene IF 4 - Frederikshavn 6-5Efter at have hilst på hinanden startede en gyser i Højene Hallen. Begge hold gik på banen med mod på at spille en god kamp, fra første fløjt var der spænding, med Ffis nr 7 som en af de markante spillere, med mange fine bolderobringer voldte hun næsten alene SHI mange problemer, kun et meget fint forsvarsspil og en meget vågen målmand i SHIs mål forhindrede Ffi i at løbe fra hjemmeholdet i første halvleg. Efter pausen fik SHI mere styr på sit angrebsspil og med en fin holdindsats sikrede SHI sig sejren 30 sekunder før tid. Begge hold skal have ros for at give hinanden kamp til stregen. Ugens Small Star blev SHIs nr 4. Vrensted - Aabybro 7-6Vrensted IFs lilleputpiger havde besøg af Aabybro HK. Selvom pigerne fra Vrensted stod godt i forsvaret var det Aabybro som tog føringen fra starten. Pigerne fra Vrensted havde i første halvleg svært ved at få bolden i mål, og ved halvleg var resultatet således en føring til Aabybro på 2-5. Efter pausen, som Vrensted IF benyttede til at skifte målmand, fik Vrensted for alvor gang i scoringerne, og med en stærkt spillende Astrid Bonnerup i målet lykkedes det således kun Aabybro at score en enkelt gang i 2. halvleg. Begge hold fightede flot og var med til at gøre kampen underholdende, men til slut kunne Vrensteds piger efter en meget spændende kamp hive sejren hjem med 7-6. Ugens Small stars trøje gik til: Mia Mouritsen Målscorere Vrensted: Mia Mouritsen 4 mål, Julie Sørensen 3 mål Målscorere Aabybro HK: Maria Bach 5 mål, Cecilie Kjær 1 mål.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...