Biersted ville bare vinde

Vodskov 25. oktober 2008 06:00

BIERSTED: Tolstrup/Stenum havde ikke forventet, at de havde nok spillere til et U-10 hold, da træningen blev indledt i efteråret, men pludselig var der nok spillere til et hold, så derfor blev holdet efteranmeldt i U-10 B-rækken i JHF turneringen. Det var nogle meget spændte drenge fra Tolstrup/Stenum, der løb på banen i Bierstedhallen, idet kampen var holdets første i denne sæson. Biersted derimod havde i første runde mødt Vodskov på udebane og tabt kampen med 17-11, så der var lagt op til et spændende opgør. Ret hurtigt inde i kampen satte Biersted en tyk streg under, at i dag ville holdet have sæsonens første to point. En velspillende Rasmus Krog i målet gjorde sit til at Tolstrup/Stenum havde svært ved at komme til scoring, og samtidig var Biersteds markspillere i stand til at lave mål fra forskellige positioner på banen. Ind imellem viste flere af Biersteds spillere god spilmæssig forståelse ved at lave uventede retningsskift med bolden, og det skabte forvirring i forsvaret hos Tolstrup/Stenum. Ved pausen førte Biersted med 10-1. Tolstrup/Stenums to mål blev scoret af Mikkel Raunsmed, mens Kasper Knudsen blev ugens small star. Biersted havde 6 spillere på scoringslisten: Mads-Emil Klessen otte mål, Kasper Vinther fem mål, Jakob Pedersen to mål, mens Andreas Larsen, Frederik Hinrichsen og Lasse Mogensen hver lavede et mål. Biersted kårede Jakob Pedersen som ugens Small Star.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...