Big Bang-afstemning aflyst

Regeringen foreslår, at folketinget skal tage stilling til det retslige forbehold fra sag til sag

Krydserne skal sættes. Så langt er alle enige, men her stopper samhørigheden også. Statsminister Anders Fogh Rasmussen slog i går fast, at vi skal til stemmebåsene i spørgsmålet om vores forbehold til EU-medlemsskabet. Men hvad vi skal stemme om, hvor mange gange, vi skal kaldes til afstemningslokalerne, og hvornår, de afgørende krydser skal sættes, er der ingen kommentarer til. Regeringen ligger dog op til, at den nye traktat med de danske forbehold indskrevet, vil komme til afstemning. Regeringen afviser dog, at der kommer en big bang - afstemning om alt eller intet, hvor vælgerne skal tage stilling til, om vi vil have den nye traktat, som den er uden forbehold, eller om vi vil melde os ud af EU- samarbejdet. I stedet fremlagde regeringen i går et forslag om, at folketinget fra gang til gang skal kunne afgøre, om Danmark vil være med i et samarbejde, der rækker ind over det retslige område. - Modellen muliggør, at Danmark kan deltage i den del af samarbejdet, vi gerne vil være med til, og så sige fra, når der er noget, vi ikke vil være en del af, sagde Anders Fogh Rasmussen på et pressemøde i går. På den måde vil regeringen sikre sig, at forbeholdet ikke breder sig til områder, som ikke hidtil har været omfattet af det. Samtidig vil modellen betyde, at Danmark kan bevare sin stramme udlændingepolitik uden at skulle rette ind efter regler i EU. Men med et skeptisk Socialdemokrati og blanke afvisninger fra både Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti kan det blive svært for regeringen at samle politisk flertal for ideen. Selvom Socialdemokraterne er skeptiske overfor statsministerens forslag, afviser de det ikke. - Vi skal bruge noget mere tid, før vi kan tage afgørende stilling til forslaget, siger Socialdemokraternes EU-ordfører, Henrik Dam Kristensen. - Det jeg kan sige nu er, at vi vil gøre det, vi mener, er bedst for danmark, og så vil vi ikke være med til at fifle med forbeholdene. Men om det er at fifle med forbeholdet, når statsministeren forslår, at det bliver folketinget, der fra gang til gang beslutter, om det retslige forbehold skal gælde eller ej, ved Henrik Dam Kristensen ikke endnu. De radikale er til gengæld ikke i tvivl. Partiets leder Marianne Jelved afviser blankt idéen. - Jeg har advaret statsministeren mod at ændre på det retlige danske forbehold. Jeg mener, at vi skal have rene linjer, og vi skal fastholde det forbehold, vi kender, indtil det bliver afskaffet ved en folkeafstemning. Hos SF er man tilgengæld med på idéen om at lave en løsning, hvor folketinget tager stilling fra gang til gang. Men ikke, hvis det kommer til at betyde, at regeringen, så kan indføre dansk folkepartis udlændingepolitik i et EU-regi. - Vi vil kun bakke op om forslaget, hvis der bliver indgået et forlig, så det ikke ender som en blankocheck til regeringen, siger SFs formand. Og som et af partierne bag det nationale kompromis, er SF et vigtigt parti at få med i aftalen for regeringen. - Men der er lange forhandlinger foran os endnu, understreger Holger K Nielsen. Hos Dansk Folkeparti afvises modellen. Her vil man ikke give statsministeren lov til at forhandle om en ændring af det retlige forbehold. Partiet kræver, at der skal være fuldstændig respekt for de danske forbehold.