Big brother ser dig på havnen

Frederikshavn Havn har øget overvågningen af havneområdet. Havnedirektør Preben Reinholt oplyser, at havnen i løbet af december har opsat nye og mere lysfølsomme overvågningskameraer. - Nu kan vi overskue hele havnen, uden blinde vinkler, siger han. Nyt er også, at overvågningen suppleres med automatisk lagring af alle optagelser. Den elektroniske lagerkapacitet har hidtil kun givet mulighed for at lagre overvågningskameraernes optagelser i meget begrænset omfang. Videoovervågning er et vigtigt element i havnens terrorsikring, men Preben Reinholt pointerer, at overvågningen også er en gevinst for havnens brugere, fordi den er med til at sikre værdier, der oplagres på havnen. Frederikshavn Havn er at betragte som privat område. Derfor må havnen gerne lave detailleret videoovervågning af området, selv om en dom i retten i Frederikshavn fornylig har fastslået, at det ikke er lovligt for en privat at opsætte et webkamera på Vesterø Havn på Læsø. Videovervågningen af Frederikshavn Havn er intensiveret.

Breaking
Så er det besluttet: Farvel til mundbind og coronapas i næste uge
Luk