Bijobberi med spørgsmål

Det er ingen skam at tjene en ekstra skilling ved at arbejde med det, man er god til - også i fritiden. Det gælder for enhver håndværker eller akademiker, og det gælder naturligvis også for læger ansat i det offentlige. Så længe det er moralsk i orden, og så længe det kommer mere end den enkelte læges privatøkonomi til gode. Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, har en pointe, når han i dagens avis fremhæver, at lægers bijobberi både bidrager positivt til at nedbringe ventelisterne, når offentligt ansatte læger bruger deres fritid på at arbejde på privathospitaler, og er med til at udnytte de i forvejen knappe lægeressourcer bedre end ellers muligt. Samme professor noterer også, at en forudsætning for, at lægers bijobberi er i orden, er, at "de bestrider deres hovedjob fornuftigt, og at der ingen konflikt er mellem hovedjobbet og bijobbet". Ingen kan være ueing heri. Men et stående spørgsmål er, hvem der skal afgøre, om en læge bestrider sit offentlige hovedjob godt nok til at måtte bijobbe, og hvem der skal afgøre, om der er konflikt mellem hovedjobbet og bijobbet. Foreløbig er det op til den enkelte læges moral. Det er under alle omstændigheder en ganske forunderlig verden, hvor offentlige ansatte læger i deres fritid arbejder på private hospitaler for at afhjælpe ventelister, som det offentlige i sidste ende kommer til at betale for. Uanset om lægen hovedjobber eller bijobber kommer pengene fra det offentlige. Hvorfor så ikke i stedet arbejde over på det offentlige sygehus. Og dermed udnytte de faciliteter i form af operationsstuer og lignende, der ellers må formodes at stå ubrugte hen, når lægen holder fri for at gå på bijob. Pointen er måske, at lægerne skal have mere i løn for at arbejde over på det offentlige sygehus, end de skal have for at udføre akkurart det samme arbejde på det private sygehus. Selv om der rent faktisk er tale om "overarbejde". Forholder det sig således, er det jo umiddelbart en god samfundsøkonomisk løsning. Men det peger også på et behov for at se på, hvorfor lægen ikke i stedet for at gå til privathospitalet i den fritid, som lægen gerne vil bruge på at arbejde, ikke kan bliver på hovedjobbet og udføre det arbejde, han eller hun alligevel laver på et privathospital. For offentlige penge. Og lige så billigt.