Biksen på Simons Bakke genåbner

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fredag blev der arbejdet på højtryk for at få Biksen fyldt op igen. Foto: Ole Iversen

Af Ole Iversen.

Man lukker ikke bare en succes. Og da "Biksen" på Simons Bakke måtte lukke på grund af uenigheder i styregruppen, var der flere der blev kede af det. Ikke mindst de mange der havde lejet hyldeplads, hvorfra "Biksen" solgte deres lopper. Men også kunderne der elsker at rode i gamle og aflagte sager, savnede stedet.

Nu er der nye folk bag roret, og det vælter igen ind med thyboer der vil leje en reol,

- Det er private, ikke professionelle, der kommer her, fortæller Lone Christensen, en af de mange der passer "Biksen".

- Vi er jo et sted for alle, der har lyst til at sælge ting de ikke har brug for mere. Vi er sådan set flere garagesalg, bare samlet på et sted, siger hun.

Da Biksen lukkede, var der 80 private der havde lejer sig ind med ting, de ville have solgt. Og der var 200 på venteliste. Og konceptet fungerer utrolig godt. Folk betaler kun for lejen af reolen. Alt de kommer med af sager, er mærket med nummer. Derved kan vi føre regnskab for hver reol, og folk får det beløb, der er blevet solgt for. Vi havde blandt andet en ung pige der solgte sine gamle ting. Hun solgte for 4000 kroner i en måned.

Telefonen ringer igen. En person vil leje en hylde.

- Vi bliver kimet ned. Så vi har snart fuld butik igen, så vi kan åbne mandag, slutter Lone Christensen, en af de fem frivillige der passer stedet på 350 m2.

Restpartiet fra "Busk Hobby" er det eneste der sælges i biksen, som ikke er private lopper.

En hylde i Biksen koster i øvrigt fra 150 til 250 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.