Bil brød i brand i Vestergade

BRØNDERSLEV:Ejeren af en Ford Sierra mistede torsdag eftermiddag sin bil til flammerne. Han havde netop parkeret sin bil for at mødes med en kammerat, da motoren pludselig begyndte at brænde. Da brandvæsenet kom til stedet, var motoren omspændt af flammer, foklarer indsatsleder Preben Jensen. Ejeren havde sørget for, at passagererne var kommet ud af bilen og prøvede selv at slukke ilden. - Han havde forsøgt at smide vand på, men det havde ikke hjulpet noget, forklarer Preben Jensen. Når en bil brænder, brænder den hurtigt, og Forden stod til ejerens forfærdelse ikke til at redde. - Motoren er totalt udbrændt, forklarer Preben Jensen. BRAND: De voldsomme torden og lynbyger, der har hærget det nordjyske, fik også brandvæsenet i Brønderslev Kommune på arbejde. En brandalarm gik pludselig i gang med melding om brand i en virksomhed i Klokkerholm. Men da brandvcæsenet ankom til virksomheden var der end ikke et eneste glimt af ild. Ifølge Preben Jensen har det sandsynligvis været et lynnedslag i ejendommen, der fik alarmen til at gå i gang.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk