Brandvæsen

Bil brød i brand på motorvej

Bilist nåede at få brændende bil kørt ind i nødsporet

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

STØVRING: Klokken 10.51 onsdag opstod der ild i motorrummet på en bil, mens den og føreren - som var den eneste i bilen - var på vej sydpå på motorvej E45.

Det var cirka fem kilometer syd for Støvring Syd-afkørslen.

- Han nåede lige at køre ind i nødsporet og få sine ting ud, inden der gik ild i hele bilen, fortæller indsatsleder Casper Weisberg fra Nordjyllands Beredskab.

Da brandfolkene fra stationen i Støvring nåede frem, var der godt gang i flammerne:

- Bilen var fuldstændig overtændt, og der var selvfølgelig gener for trafikken, fordi der både var røg og flammer, fortæller Casper Weisberg.

Beredskabet fik slukket ilden og fjernet bilen efterfølgende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden