Bil endte med bunden i vejret
Ingen kom fysisk alvorligt til skade, efter to biler stødte sammen onsdag eftermiddag

Arkivfoto: Jan Pedersen
VISSE/NØVLING:En bil landede med bunden i vejret og begge fik en del knubs, da to biler onsdag kort før klokken 13.30 stødte sammen i krydset Brådalvej og Gultentorpvej mellem Visse og Nøvling.
- Den ene bil landede på hovedet, og personen i bilen var teknisk fastklemt. Men der var ikke tale om voldsomme fysiske skader. Derfor kunne vi stille og roligt vende bilen, fortæller indsatsleder Jakob Schmidt fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg.
Vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi oplyser, at de to biler blev ført af henholdsvis en 37-årig mand fra Himmerland og en 33-årig kvinde fra Gistrup.
- Begge biler kom kørende ad Brådalvej, da de kolliderede i kurven ved Gultentorpvej, oplyser han og tilføjer, at man endnu ikke har klarlagt årsagen til sammenstødet.
Ingen af personerne kom slemt til skade, men begge blev bragt til tjek på sygehuset.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.