Golf

Bil fundet udbrændt

En stjålet Golf blev fundet totalt udbrændt på Skat Skovvej natten til lørdag.

Nordjyllands Politi i Hobro efterlyser vidner, der kan have set noget i forbindelse med en bilbrand på Skat Skovvej mellem Aars og Nørager natten til lørdag. Bilen var en stjålet Golf årgang 1988, men da den blev fundet tidligt lørdag morgen 100 meter inde på Skat Skovvej øst for hovedvej 13, var den totalt udbrændt. Ejeren af bilen er fra Nibe, oplyser kriminalassistent Erling Lyngby Laursen, Nordjyllands Politi i Hobro.