Bil i brand på Hirtshalsmotorvejen

Det gik voldsomt for sig, da en bil tirsdag formiddag pludselig brød i brand, da et par var på vej i nordgående retning på Hirtshalsmotorvejen E39 mellem afkørsel 4 og 5 syd for Hjørring.

Bilens fører og ejer alarmerede selv brandvæsnet og parret blev indlagt på Sygehus Vendsyssel til observation for røgforgiftning. Hvorfor bilen pludselig brød i brand, vides endnu ikke, men hos brandvæsnet formoder man en form for kortslutning.