Terndrup

Bil med fem personer trillede rundt

Flere ambulancer og beredskabet sendt til ulykke lørdag aften

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jan Pedersen

TERNDRUP:Flere ambulancer, Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi hastede ved 18.45-tiden lørdag til Fruerhusvej mellem Bælum og Terndrup.

Her var der sket en soloulykke, og der var hele fem personer i bilen.

- Den var trillet rundt et par gange, fortalte indsatsleder Casper Weisberg fra beredskabet en lille time efter episoden.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen fortalte senere lørdag, at tre af personerne havde siddet fastklemt.

- Alle var dog ved bevidsthed og blev kørt på skadestuen. De er alle uden for livsfare, fortalte vagtchefen. Bilen var til gengæld - med hans ord - voldsomt deformeret.

Lørdag aften var årsagen til ulykken endnu ukendt og skal undersøges nærmere. Fruerhusvej er en mindre vej gennem et skovområde. Muligvis kom bilen ud i rabatten og ramte et mindre træ, inden den rullede rundt.