Bil-o - en gentlemansport

Det grå guld - og nogle få unge - kører bilorientering i Thy Motor Sport

Børge Holm, forrest ved rattet, og Ole Skov klar til start. De vandt både dagens løb og det samlede klubmesterskab. <i>diana.holm@nordjyske.dk</i>

Børge Holm, forrest ved rattet, og Ole Skov klar til start. De vandt både dagens løb og det samlede klubmesterskab. diana.holm@nordjyske.dk

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:I de fleste andre sportsgrene er pensionsalderen 35 år eller deromkring.

Sådan er det ikke i bilorientering. Thy Motor Sport har for eksempel et medlem - Børge Holm - som her i år har vundet sølv ved danmarksmesterskaberne og som sluttede på en femteplads ved de nordiske mesterskaber.
Børge Holm er 62 år. Og Ole Skov - hans makker ved klubmesterskaberne - er et par år ældre, skriver Thisted Dagblad søndag.
- Det er en gentlemansport, siger Ole Skov, da han har sat sig ind på passagersædet i den Opel Astra, som de kører i, da sjette og sidste afdeling af klubmesterskaberne skal afvikles lørdag eftermiddag - med start fra Thisted Motor Compagni i udkanten af Thisted.
De to førte inden dagens løb. Men ikke mere, end at de før starten ikke var sikre på den samlede sejr.
Ole Skov var også til de danske mesterskaber i år. Det er dog kun til klubmesterskaberne, at han og Børge Holm danner par. Og til DM opnåede han en placering, som ”ikke er værd at skrive om”.

Nogle unge er da med

Otte biler er med til dette års klubmesterskaber i Thy Motor Sport, og af dem er det kun de fem, som faktisk repræsenterer klubben. Det er ingenting i forhold til for år tilbage, siger formand Morten Bach Andersen - som må konstatere, at bilorientering er blevet en sport for folk, der - ligesom Børge Holm og Ole Skov - er blevet lidt grå i toppen.

Men nogle unge er det da lykkedes at få med. For eksempel 32-årige Tommy Olesen.
- Han er den yngste. Lige indtil Lars også kommer med, siger Morten Bach Andersen - med et blik til 21-årige Lars Christensen, som altså endnu ikke har meldt sig som bil-o-kører. Han nøjes med at kigge på, da årets sidste bilorienteringsløb skal afvikles.
Denne lørdag er Tommy Olesen heller ikke i konkurrence, men hjælper med det praktiske.
Børge Holm og Ole Skov vandt i øvrigt lørdagens løb foran Finn Hvidbjerg og Bjarne Nielsen - og også det samlede klubmesterskab.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.