Bil på afveje tog en voldsom tur ud i botanikken
De to mænd i køretøjet kunne ikke blive enige om, hvem der havde kørt, da politiet kom til stede
Opdateret kl. 11:35
VRENSTED: To mænd er begge sigtet for at køre bil i påvirket tilstand efter et færdselsuheld på Vrenstedvej natten til lørdag, hvor føreren mistede kontrollen over bilen i et sving på Vrenstedvej, fortæller vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.
Den ene er en 57-årig mand uden fast bopæl, mens den anden er en 61-årig mand fra Randers-området. De er begge sigtet, fordi de ikke kunne blive enige om, hvem der havde kørt bilen, da politiet kom til stede. Derfor blev der taget blodprøver fra dem begge, og så må man efterfølgende finde ud af, hvem der faktisk sad bag rattet, siger Poul Badsberg.
Bilen tog en temmelig heftig tur ud i botanikken, da den kørte af vejen - først nedlagde den et plankeværk, kørte ind gennem en have og turen endte først i et levende hegn på den anden side af haven. Ingen kom dog noget alvorligt til ved uheldet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.