Bil ramte autoværnet: Motorvej var spærret i kort tid

Mandag eftermiddag lidt over halv fem kørte en bil galt på E45 syd for Sønderup

Ole Sanvig Knudsen
Privatfoto: Michael Portefée Pedersen
Trafikuheld 8. oktober 2018 16:53 - Opdateret 9. oktober 2018 14:22

HAVERSLEV: Motorvej E45 var mandag eftermiddag spærret i nordgående retning mellem Haverslev og Sønderup i kort tid, mens der blev ryddet op efter et trafikuheld på stedet.

Uheldet skete mandag eftermiddag klokken 16.33, da en 19-årig kvinde mistede kontrollen over sin bil i forbindelse med et vognbaneskift. Hun ramte autoværnet i midterrabatten, hvorefter bilen snurrede rundt nogle gange, inden den stoppede i motorvejens venstre spor.

Kvinden var alene i bilen. Hun blev kørt til sygehuset i Aalborg til behandling, men hvor alvorlige hendes skader er, havde vagtchef Bruno Brix ikke fået oplysninger om mandag aften ved 21-tiden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...