Bil slog kolbøtte og landede på hjulene

Bilist fra Flade i solouheld i Skive

Helle Mogensen
En bilist fra Mors slap i går heldigt fra en soloulykke i Skive. Arkivfoto
Trafikulykker 8. maj 2014 15:28

MORS: En 38-årig mand fra Flade slap ifølge politiet uskadt, da han i går eftermiddag var involveret i et solouheld på Nørre Boulevard i Skive.

Han kørte i nordlig retning med 80-90 km/t, da han kom ud i rabatten og mistede herredømmet over sin bil. Bilen slog en forlæns kolbøtte og landede 100 meter længere fremme på alle fire hjul.

- Bilisten blev kørt til kontrol på sygehuset, men slap tilsyneladende uskadt, siger vicepolitikommissær Lars Mikkelsen, lokalpolitiet i Skive.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...