Bil til en halv million beslaglagt efter ræs på motorvej

Gaderæs med 229 kilometer i timen på motorvejen ved Ishøj får politiet til at beslaglægge en Ford Focus.

Københavns Vestegns Politi har beslaglagt en privat bil, efter at føreren blev sigtet for at køre kap- og væddeløbskørsen med 229 kilomter i timen.

Københavns Vestegns Politi har beslaglagt en privat bil, efter at føreren blev sigtet for at køre kap- og væddeløbskørsen med 229 kilomter i timen.

ISHØJ:En fører har fået beslaglagt sin bil, efter at vedkommende har kørt intet mindre end 229 kilometer i timen en fredag aften i august på Køge Bugt Motorvejen.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Omkring klokken 23.15 den 30. august blev politiet opmærksomme på, at to biler kørte efter hinanden i meget høj fart på motorvejen ved Ishøj.

En fartmåling viste, at den ene bil kørte 1282 meter på 20,1 sekund. Det svarer til en gennemsnitshastighed på 229,6 kilometer i timen, hvor man må køre 110.

Bilens ejer blev sigtet for kap- og væddeløbskørsel. Men godt en måned senere er bilen også blevet beslaglagt på baggrund af en kendelse fra Retten i Glostrup.

- Hen over sommeren har vi haft et løbende fokus på disse gaderæsarrangementer, som flytter rundt, og det fortsætter vi med, siger vicepolitiinspektør Søren Enemark i meddelelsen.

Overskrider bilister hastighedsgrænsen med 100 procent, så koster det førerretten. Politiet er ved at vurdere, om der bør lægges op til frihedsstraf i den pågældende sag.

Bilen, en Ford Focus RS, kostede omkring 500.000 kroner fra ny. Den nu i politiets varetægt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst