Morsø

Bila vil bruge hele Bodilsenbygning

De resterende 14.000 kvadratmeter er taget i brug for at udvide produktionen. Flere ansatte er på vej

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Per Bech Rasmussen, driftsdirektør hos Bila, afviser ikke, at flere lokale arbejdspladser kan være på vej.

TØDSØ:Produktionen hos Bila har vokset sig større efter, at virksomheden har taget de resterende 14.000 kvadratmeter i brug i Bodilsens gamle møbelfabrik på Industrivej.

- I starten var det planen, at de resterende kvadratmeter skulle lejes ud til eksterne virksomheder i området. Men det stod hurtigt klart for os, at vi selv ville få behov for pladsen, fortæller Per Bech Rasmussen, driftsdirektør hos Bila med afdelinger over hele landet og hovedsæde på Mors .

Han tilføjer, at det var vigtigt for virksomheden at bibeholde produktionen på Mors.

- Det er 14 dage siden, at vi startede produktionen op her. Den kører nu på fuldt blus, fortæller Per Bech Rasmussen.

Med udvidelsen af produktionen, der blev officielt markeret fredag samtidig med Bilas 30 års jubilæum, bliver der også behov for flere ansatte. Hidtil har 20 til 25 personer været beskæftiget i produktionen, men det fremtidige antal er ifølge Per Bech Rasmussen endnu for tidligt at sige noget om.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.