Bilbombe dræber Libanons ekspremierminister i Beirut

Terrorisme 15. februar 2005 05:00

Beirut, mandag /ritzau/Reuters Libanons tidligere premierminister Rafik al-Hariri og mindst 12 andre dræbt ved et massivt bilbombeattentat i Beirut. Ingen har påtaget sig skylden. ----- ----- ----- Grafik udsendt ----- ----- ----- Den tidligere libanesiske premierminister Rafik al-Hariri og mindst 12 andre blev dræbt mandag ved det alvorligste attentat i Beirut siden borgerkrigen, der sluttede i 1990. Hariris kortege blev ramt af en bilbombe, da den passerede det fashionable Corniche-distrikt ved byens havnefront kort efter, at han havde forladt parlamentet. Ifølge hospitalskilder blev omkring 100 mennesker såret. Blandt dem var Libanons tidligere økonomiminister Basil Fuleihan. Flere af Hariris livvagter er blandt de dræbte. Den massive eksplosion udenfor St. Georges Hotel efterlod et dybt krater i vejen, ødelagde facader på adskillige bygninger og satte en halv snes biler i brand. Flere af bilerne i Hariris kortege blev flået op til trods for, at de var armerede. - Alt omkring os kollapsede. Det var som om, at et jordskælv ramte området, fortalte en syrisk bygningsarbejder på stedet. Hariri, en hovedrig forretningsmand, trådte ud af Libanons regering for fire måneder siden, men fortsatte med at have politisk indflydelse. Han havde umiddelbart inden attentatet været i parlamentet for at diskutere det libanesiske parlamentsvalg, der finder sted til maj. For nylig sluttede han sig til krav fra oppositionen om, at de syriske styrker, der befinder sig i Libanon, skal forlade området op til valget. Ingen havde mandag påtaget sig skylden for attentatet og der var ingen åbenbar mistænkt. - Dette er udført af en efterretningstjeneste, ikke en lille gruppe, siger Rime Allaf, Mellemøstanalytiker ved Londons Kongelige Institut for Internationale Anliggender. - Hvem der end gjorde det, havde et ønske om at skabe kaos i Libanon og rette mistanken mod Syrien. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen i Syrien kunne være så naive at tro, at dette kunne hjælpe dem, siger hun. - Israelerne er blevet sat i forbindelse med en række attentater i Libanon, men hvad glæde ville de have af at skabe røre i tingene nu? Syrerne må være meget bekymrede, siger Allaf. Amr Moussa, generalsekretær for Den Arabiske Liga, sagde mandag: "Jeg tror ikke, at nogen vil få gavn af hans død. Jeg mener ikke, at tiden er til at pege fingre". Syriens informationsminister, Mahdi Dakhl-Allah, betegnede mandag over for det britiske nyhedsbureau Reuters bilbombeattentatet som"en terrorhandling", der har til formål at destabilisere Libanon. - Dette kommer på et tidspunkt med stort internationalt pres på Libanon og Syrien, der har til formål at realisere Israels ønsker i regionen, og denne handling kan ikke adskilles fra dette pres, sagde Dakhl-Allah senere til fjernsynsstationen Al-Jazeera. Syriens præsident, Bashar al-Assad, kaldte eksplosionen for en "afskyelig forbrydelse". Libanons præsident indkaldte mandag til et hastemøde i regeringen. Den libanesiske premierminister, Omar Karami, besøgte attentatetstedet timer efter eksplosionen. Søjler af mørk røg steg fortsat op fra ruinerne. Redningsarbejdere ledte samtidig efter overlevende i de sammenstyrtede bygninger. Der var frygt for, at omkring fem mennesker var begravet i murbrokkerne. Beirut blev jævnligt ramt af bilbomber under borgerkrigen, der begyndte i 1975. Nabolandet Syrien blev en dominerende aktør under konflikten, og dets styrker tog megen af æren for at bringe borgerkrigen til afslutning. De libanesiske krav om, at Damaskus trækker sine 14.000 soldater ud af området, er på det seneste blevet stærkere. Også FN's Sikkerhedsråd opfordrer den syriske regering til at trække soldaterne tilbage. I oktober blev oppositionspolitikeren Marwan Hamadeh såret af en fjernstyret bombe. Kort forinden var han trådt tilbage som økonomiminister i protest mod en forlængelse af den syriskstøttede præsident Emile Lahouds embedsperiode. Mohammad Jihad Ahmed Jibril, en palæstinensisk militærleder, blev dræbt i maj 2002 ved et bombeattentat. Tidligere samme år dræbte en bombe Elie Hobeika, en nøglefigur i forbindelse med en massakre på palæstinensiske flygtninge i 1982. Den 60-årige Hariri var Libanons premierminister i 12 måneder, inden han i oktober trådte tilbage, som følge af en bitter strid med præsident Lahoud. Desuden var han premierminister fra 1992 til 1998. Den sunnimuslimske Hariri tilbragte 20 år i Saudi-Arabien, hvor hans aktiviteter i entreprenørbranchen gjorde ham til milliardær. Det amerikanske tidsskrift Forbes anslog i 2003, at han ejede en formue på 3,8 mia. dollar. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...