Bilbrand på motorvejsbro

Bil brød søndag aften i brand på nordjysk motorvejsbro efter sammenstød.

To biler stødte søndag aften sammen på motorvejsbroen på Skivevej ved Hobro. Det skete kort før kl. 20, og en person skulle være blevet lettere kvæstet. Straks efter sammenstødet brød en af bilerne i brand på broen, men inden da var alle nået ud i god behold. Bilbranden blokerede Skivevej et stykke tid, men selv om røgen også nåede ned mod motorvej E45, kunne motorvejstrafikken fortsætte uhindret, oplyser Nordjyllands Politi.