Biler røgskadet af brand hos Volvo

Ild i værkstedet hos bilforhandler på Jyllandsgade i Aalborg gav stor udrykning - opdateret kl. 22.03

Beredskabscenter Aalborg havde ikke langt til branden hos bilforhandleren lige over gaden. Arkivfoto <i>Foto: Torben Hansen</i>

Beredskabscenter Aalborg havde ikke langt til branden hos bilforhandleren lige over gaden. Arkivfoto Foto: Torben Hansen

AALBORG:En alarm fra bilforretningen Pedersen og Nielsen, der blandt andet forhandler Volvo og Renault, førte onsdag aften ved 20.30-tiden til en større udrykning fra Beredskabscenter Aalborg.

De skulle dog ikke ud på den store køretur, da bilforretningen i bogstavelig forstand ligger blot et stenkast fra brandstationen. Meldingen lød på brand i værkstedet.

- Det viste sig, at det var en computer, der tilsyneladende var blevet lidt overophedet, og det gav en kraftig røgudvikling, forklarer vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi.

Der var ingen mennesker til stede i bilforretningen, men en del af bilerne i forretningen blev røgskadede.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Hun blev sur over, at festen sluttede
Luk