Trafikulykker

Biler stødt sammen ved Flauenskjold

En teknisk fastklemt ved uheld på den gamle hovedvej mod Frederikshavn

Arkivfoto

Arkivfoto

FLAUENSKJOLD:To biler stødte ved lige godt 7-tiden mandag morgen sammen på Aalborgvej mellem Flauenskjold og Dybvad, der hvor vejen krydser Voergårdsvej-Gårdsholtvej.

Politiet har endnu ikke de store oplysninger om uheldet, hvor en af bilisterne klagede over nakkesmerter.

Derfor rykkede beredskabet i Brønderslev Kommune ud med udstyr, så bilisten, der var det, der kaldes teknisk fastklemt, kunne frigøres.

Ifølge vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi, skulle bilisten ikke være kommet alvorligt til skade, men der er sket store skader på de to implicerede biler.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.