Havne

Bilfri havn om sommeren på Sæby Havn

FÆRDSEL:Hvor er vi dog heldige med vores dejlige lille havn. Aften efter aften stimler folk sammen på havnen. Der summer af snak og hygge – snart på mange sprog. Nogle får fortalt om flaget der spilles ned, andre venter bare i stor forventning på truttet der starter nøjagtig klokken 21, lige efter at Kirkeklokkerne har lydt – HVIS man da kan høre noget af det for billarm, mortorcykler og scootere der kører/drøner igennem. Hvor ER det da irriterende,,, især når nu SÅ mange mennesker kommer derned for netop at opleve den specielle tradition vi har i Sæby, selv lystsejlerne står som forstenede og lytter med, og tager med stor respekt deres flag af båden – uanset nationalitet. Folk står uden brok i kø i op til 30 minutter - måske mere, for at få en af havnekioskens dejlige store is. Man kender ”turen”.. man står der bare. Alt skal opleves, man snakker i køen, møder gamle bekendte, naboer og/eller nye bekendtskaber opnås. Der studeres ænder, og snakkes om antal af ællinger i år, og hvad er der sket med Svanernes unger? Alle ved noget, fordi man holder af netop DET sted i byen, hvor man samles om 1 bestemt ting – nemlig Flagets nedspilning. Hvor ville det være dejligt med en motorfri havn – især om sommeren. Sikke et havneliv der kunne blive, næsten som ”Nyhavn i Sæby”. Masser af borde og stole kunne komme ud på gaden også. Mange forlænger turen til havnen med en dejlig spadseretur langs stranden på promenaden... HVIS man da ikke bliver kørt ned af cykler på promenaden .. desværre – og her kan man endda også møde Hr. Hans Jørgen Kaptajn på to-hjulet.- Det i sig selv kunne måske også blive en ny seværdighed? Mon jeg er den eneste der kunne ønske at bilerne kom væk fra havnen?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst