Bilist dræbt i sammenstød med lastbil
48-årig fra Fjerritslev dræbt i trafikulykke ved Fjerritslev

Foto Jan Pedersen
FJERRITSLEV:En 48-årig mandlig bilist mistede livet mandag eftermiddag kort før klokken 15 i en trafikulykke på Bygholmvejlevej ud for Fjerritslev.
Nordjyllands Politi oplyser, at det er 48-årige Kim Bjerre Jensen fra Fjerritslev, der mistede livet i ulykken.
Bilisten mistede formentlig herredømmet over bilen på grund af det glatte føre, da han kom kørende fra syd.
- Bilen skrider ud og ender i modsatte kørebane og rammes af en modkørende lastbil, siger vagtchef Karsten Kristensen, Nordjyllands Politi.
Hovedvej lukket
Bilen blev voldsomt ødelagt, og den mandlige bilist er afgået ved døden, oplyser vagtchefen.
Dødsulykken betyder, at hovedvejen er lukket for trafik på en strækning umiddelbart øst for Fjerritslev by.
Istedet ledes trafikken gennem Fjerritslev via Aggersundvej og Østergade.
- Der er bilinspektører på vej til stedet for at foretage tekniske undersøgelser, og vi forventer, at hovedvejen er lukket indtil omkring klokken 20, siger vagtchefen.
De pårørende er underrettet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.