Trafikulykker

Bilist dræbt

SØNDERUP:En 28-årig mand fra Aalborg blev dræbt på stedet, da han mandag ved 07-tiden kørte galt på Viborg-landevejen A13 i nærheden af Sønderup. Bilisten var på vej sydover og havde drejet fra motorvejen, da det gik galt. I det glatte føre, mistede den 28-årige herredømmet over sin vogn, der kom over i modsatte vejbane, hvor den blev ramt i førersiden af en modkørende bil.