Draget

Bilist kørte ind i bom på Thy-banen

DRAGET:En 53-årig bilist fra Thisted slap i går uskadt fra at køre ind i en jernbanebom på Thybanen ved Draget. Manden kom kørende ad Oddesundvej i sydlig retning, da han ville passere jernbaneoverkørslen ved Draget. Men formentlig på grund af den skarpe sol opdagede han ikke, at bommen var nede, lyder politiets vurdering. Bommen blev påkørt, men heldigvis nåede bilisten at få standset bilen og komme i sikkerhed, inden toget passerede. Der skete materiel skade på bilen, men det forlyder ikke, at uheldet gav uregelmæssigheder for togdriften. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Holm poul.erik.holm@nordjyske.dk