Bilist kørte ind i bygning: Fik åbent brud på anklen

Færdselsuheld søndag eftermiddag, hvor bilist ikke standsede i T-kryds

Henrik Strømgaard
Arkivfoto: Claus Søndberg
Trafikuheld 9. september 2018 17:29

MOSBJERG: Af endnu ukendte årsager standsede en mandlig bilist ikke, da han søndag eftermiddag kom til et T-kryds. I stedet fortsatte han over krydset og bragede ind i en bygning.

Det fortæller vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi.

Manden var kommet kørende ad Bjørnsbækvej, som ender i Terkelsvej. Det er ved Mosbjerg, som ligger nordøst for Sindal i Vendsyssel.

- Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, men han standsede altså ikke ved krydset. Han kørte ind i bygningen med cirka 60 til 70 kilometer i timen. Han fik et åbent brud på anklen og blev kørt til behandling på sygehuset, fortæller Mogens Hougesen.

Bilen bragede ind i en længe til en landejendom og altså ikke en privatbolig. Der var ingen personer i bygningen, så det var kun manden selv, der kom til skade.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...