Mors

Bilist kørte ind i udhus

En 29-årig bilist slap heldigt fra sammenstød med et udhus i Nykøbing NYKØBING: Politiet i Thisted efterlyser vidner til en 29-årig mands voldsomme kørsel i gaderne i Nykøbing mandag aften. Hans hasarderede kørsel endte brat ved 20.30-tiden, da han kørte ind i et udhus på Fjordgade i Nykøbing. Den 29-årige kørte i en hvid Toyota Corolla, og er der vidner, der kan fortælle politiet om hans kørsel mandag aften, som åbenbart stod på et stykke tid i midtbyens gader, før han ramte udhuset, vil politiet gerne høre nærmere. Der skete ikke noget alvorligt med den unge mand, der var alene i bilen. Efter uheldet blev han indlagt til observation på Sygehus Thy-Mors i Thisted, hvorfra han udskrev sig selv i går formiddag. Politiet venter nu på svar fra den blodprøve, der blev taget, da den unge mand blev indlagt, for man har mistanke om, at han var beruset. @Byli.9.special.bund:Af Ann Kerol ann.kerol@nordjyske.dk