Hobro

Bilist landede blødt - med bilen over sig

SDR. ONSILD: En 35-årig mand fra Ans i Midtjylland var heldig, da han landede på blød eng med sin bil over sig, efter at han var skrevet ud på Viborg Landevej ved Sdr. Onsild. Manden blev slynget ud af bilen, da den røg af landevejen ud for nummer 92. En bondemand, der kom tilfældigt forbi uheldsstedet med sin traktor, der var forsynet med grab, fik løftet bilen væk, inden Falck kørte manden til Hobro Sygehus. Årsagen til uheldet er ikke klarlagt.