Færdselsforseelser

Bilist med promille på 3,6

47-årig bilist stoppet med kæmpebrandert

Displayet viste 3,6 da spritbilisten pustede. Arkivfoto: Torben Hansen

Displayet viste 3,6 da spritbilisten pustede. Arkivfoto: Torben Hansen

MORS:En 47-årig bilist fra Skive blev torsdag aften anholdt, efter at et pust i alkometeret viste en promille på 3,6.

Vidner havde lagt mærke til den 47-åriges meget usikre kørsel, da han kørte på hovedvejen på Mors i retning mod Salling. De kontaktede derfor politiet, der sendte en patrulje af sted.

Inden patruljen nåede frem lykkedes det imidlertid vidnerne at standse den 47-årige på Sallingsundbroen. Vidnerne valgte dog at lade den 47-årige gå fra stedet.

Senere lykkedes det dog for politiet at anholde manden i en rutebil ved Sallingsund Færgekro.

Han blev taget med på sygehuset i Thisted, hvor der blev udtaget en blodprøve. På baggrund af udåndingspromillen skønner politiet, at den retvisende alkoholpromille ligger på over tre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.