Aalborg

Bilist muligvis påvirket af medicin

AALBORG ØST: Påvirket af spiritus var han næppe, men politiet anser det for sandsynligt, at en 35-årig aalborgensisk mand var påvirket af medicin, da han tirsdag aften blev standset i Aalborg Øst. Ifølge politiets vagthavende kom den 35-årige kørende på Vardevej, da en patrulje ved 21-tiden standsede og kontrollerede ham rutinemæssigt. Som i spritsager måtte den 35-årige aflevere en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for at fastslå, om han var påvirket af et eller andet, så han var ude af stand til at køre bil på forsvarlig vis. tino