Bilist overså rundkørsel - endte ude på en mark

Kvinde sad fastklemt og en mandlig passager brækkede en arm

Arkivfoto

Arkivfoto

VRÅ:En bil kørte i nat kl. 04.13 galt på Vrejlev Klostervej/Vråvej øst for Vrå.

Den kvindelige 35-årige fører overså en rundkørsel, og hun mistede herredømmet over bilen, som endte ude på en mark.

Hun sad fastklemt efter uheldet og måtte klippes fri. Nordjyllands Politi har ikke overblik over, hvor alvorligt hun er kommet til skade. Den 30-årige mandlige passager brækkede en arm og slog hovedet, oplyser vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

De blev begge kørt til nærmere undersøgelse på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

Det er uvist, hvad der var årsag til uheldet, men det skyldes i hvert fald ikke tåge, oplyser politiet. Der er mistanke om spritkørsel, så derfor blev der udtaget en blodprøve fra føreren af bilen.